Vision & idé for lejeboliger på Sandkaj, Nordhavn

At bygge på Nordhavnen forpligtiger. Det er ikke jomfruelig jord – men så alligevel næsten. Et areal på 2 mio. kvadratmetre helt inde på livet af det gamle København, som kan forvandles fra bunden af. Det er stort. Og en enestående chance for at sikre København en plads på fremtidens urbane verdenskort.

Visionen for Nordhavnen passer til potentialet. Her skal bygges en gennemført bæredygtig bydel fra bunden. Boliger og arbejdspladser baseret på vedvarende og miljørigtig energi. Tekniske løsninger til håndtering af fremtidens klima. Og en infrastruktur og et dynamisk byrum der binder området naturligt sammen med hjælp fra energirigtige transportformer.

Bilen er skiftet ud med cykel og metro. Veje giver pladsen til fodgængere og motionister. Frodige lommeparker skyder op som paddehatte imellem bygningerne. Industrihavnens rå kajer forvandles til langstrakte bystrandsoaser sommer og vinter. I fremtidens Nordhavn er rammen om livet gjort simpel, sund og sjov. Det er i disse spændende omgivelser at nye boligbyggerier i 2013 vil blive opført med beliggenhed på Sandkaj.

Zoffmannholm Landskabsarkitekter har i samarbejde med arkitekt MAA Sofie von der Pahlen og projektudvikler M.Sc Søren Femmer Jessen udarbejdet publikationen “Vison og idé” for Sandkaj, Nordhavn. Opgaven blev udført i december 2012 under joint venturet Biotopos. Publikationen beskriver visionen og ideerne for de kommende byggerier og vi håber at være med til at sikre kvaliteten for de kommende projekter. Sandkaj kan blive det gode eksempel på et nybyggeri i centrum, der ikke kun tager, men også giver tilbage til København. Et kvarter som bliver et fantastisk sted at bo, og på samme tid et spændende udflugtsmål, for dem som vil opleve et anderledes, grønt og bæredygtigt stykke storbyliv.

Vi ses på Sandkaj.

 

Posted: February 13th, 2013
Categories: Nyheder
Tags:
Comments: No Comments.












QR Code Business Card